5 produkter

GRATIS GAVE Spar 18%
Pull up & Dip Station
Salgspris1.099 kr Normalpris1.340 kr
1 anmeldelse
GRATIS GAVE
Pull Up Bar
NYHED
Dip Bar
Salgspris660 kr
PowerBand (Light)
Salgspris99 kr
PowerBand (Heavy)
Salgspris179 kr

Pull Up & Dip Bar

En pull up bar til dørkarmen giver adgang til nogle af de mest effektive øvelser for overkroppen, uden at det kræver vægmontering eller et helt træningsrum. Tilføjer du en dip bar, dækker du både træk- og presøvelser fra samme sted i døråbningen. Det gør det til et af de mest pladsbesparende stykker udstyr du kan have derhjemme til træning med egen kropsvægt.

Spørgsmålet er ikke om en pull up bar virker. Det gør den. Spørgsmålet er hvilket setup der passer til dit niveau og det du vil opnå.

Pull up bar, dip bar eller samlet station

JAAFITs pull up bar monteres i dørkarmen på få sekunder uden skruer eller huller. Gummipropper beskytter dørkarmen, og konstruktionen bærer op til 110 kg. Fire grebspositioner giver mulighed for pull-ups, chin-ups, neutral greb og tæt greb, så du kan ramme ryg, biceps og core med variationer fra samme bar.

Dip baren er et modul der hænges direkte på pull up baren og udvider dine muligheder med dips, L-sits og leg raises. Den kræver pull up baren for at fungere, men tilføjer presøvelser for bryst, skuldre og triceps, som pull up baren ikke dækker alene. Grebsbredden kan justeres, og de 36 mm tykke håndtag giver et stabilt greb under belastning.

Vil du have begge dele samlet, er pull up og dip stationen den færdige pakke. Den inkluderer pull up bar, dip bar og et medium PowerBand til assisterede pull-ups. Samlet er det en komplet station til kropsvægtstræning, der fylder præcis lige så meget som en døråbning.

Din første pull-up starter med et band

De fleste der køber en pull up bar til hjemmet kan ikke lave en fuld pull-up fra dag ét. Det er normalt, og det er ikke en grund til at vente. Det medfølgende PowerBand i medium styrke tager en del af kropsvægten, så du kan arbejde med bevægelsen og bygge styrken op gradvist.

Idéen er simpel. Du starter med det band, der giver nok støtte til at du kan gennemføre bevægelsen med kontrol. Over tid skifter du til et lettere band, indtil du ikke har brug for et. Samme fremgangsmåde virker for dips. Det gør en hjemme pull up bar til noget du kan bruge fra første dag, og ikke noget der hænger og venter til du er "klar nok".

Kropsvægtstræning som pull-ups og dips bygger styrke, der overføres direkte til hverdagsbevægelser. Hvis du vil forstå mere om hvad styrketræning gør for kroppen, eller om du kan bygge muskler uden et fitnesscenter, har vi skrevet om begge dele.

Kombiner pull up bar med elastikker

Pull-ups og dips er kropsvægtsøvelser. Det betyder at din egen vægt er den primære belastning. For begyndere er det rigeligt. Men når du mestrer bevægelserne og vil have mere modstand, kan træningselastikker tilføje belastning både på vej op og ned.

JAAFIT PRO og PowerBands fungerer direkte sammen med pull up baren og dip baren. Du kan bruge dem til at øge modstanden i dips, tilføje belastning til rows, eller bruge dem til helt separate øvelser som pres og curl mellem sæt. Det giver et styrketræningssetup der rækker langt ud over hvad en pull up bar dækker alene.

Leder du efter ekstra udstyr til at bygge videre, finder du tilbehør og reservedele samlet ét sted.